Peers logo

Menu

Elevfestival & Netværksmøde

02.12.2022

Hvad: Peers elevfestival og netværksmøde
Hvor: Bislev Skole, Nibe
Tidspunkt: 09:30
Elevfestival, Bislev Skole

Bislev Skole er en af Aalborg Kommunes mindste skoler. Det er der mange fordele ved. Fx engagerer hele skolen sig i Peers. Netop derfor afholder vi i Peers vores næste elevfestival og netværksmøde den 2. december 2022 på Bislev Skole ved Nibe. Her vil det summe af gode ideer og masser af læring til hoved, hjerte og fødder. Alle vil med garanti gå berigede hjem. Hvis I er interesserede i at kigge nysgerrigt med, er I meget velkomne. Eleverne er i gavehumør, så gør klar til at fylde julesokken.

Vi er et Peers-team, der gør os umage og yder al mulig support til, hvordan I og jeres elever kan få øje på og øge god læring og trivsel. Efter elevfestivalen om formiddagen inviterer vi voksne, der har lyst til at udvikle deres undervisning, til et netværksmøde, hvor vi videndeler, sætter spot på tips og tricks i god undervisning og håber på udbytterige drøftelser. Siden det er tæt på jul, planlægger vi også andre perspektivudvidende hemmeligheder.