Læring og trivsel gennem øget elevinddragelse er titlen, når Peers inviterer til et to dages seminar for netværket d. 1.- 2. november 2023.
Med afsæt i læringer fra Peers netværket, og oplæg fra aktuelle aktører, vil vi gennem dialog og workshops fylde hovederne med ny viden og “hands on” om, hvordan vi kan styrke læring og trivsel i (almen) undervisningen gennem elevinddragelse.
Peers har erfaringer med, at elevinddragelse kan styrke både elevmotivation, relationerne mellem lærere og elever, samt inspirere til mere faglig kreativitet.
Allerede nu kan vi løfte sløret for, at vi skal høre oplæg om projektet “Motivation og variation i udskolingen” fra EVA. Høre Louise Klinge fortælle om viden og illustrative øvelser om” betydningen af motivation og engagement for børns trivsel og læring“. Vi får også besøg af en gruppe unge fra Danske Skoleelever, der skal være med til at belyse elevernes stemme samt udfordre de voksnes perspektiv.
Med dig hjem får du inspiration og ny viden, du kan bruge i din praksis.
Vi opfordrer til at deltage sammen med en ledelsesrepræsentant fra skolen.
Deltagelsen på seminaret er gratis inkl. forplejning og overnatning.